Mit første blog indlæg

Mit første blog indlæg

Hvad er FRIHED for dig?

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at jeg går op i hvordan vi på en nem og autentisk måde, kan skabe et godt liv. Det er dog meget forskelligt, hvad den enkelte vil opleve som et godt liv?! Hvad gør dig glad og i harmoni med dine værdier? Kender du dine værdier? Er det ydre eller indre ting der tæller for dig?

Jeg er og har været på vej i mange mange år - og har undervejs ændret min opfattelse af hvad der er vigtigt for mig.

En ting der har været med mig hele vejen har været ordet FRIHED.

Da jeg første gang blev bevidst om, hvor vigtigt det var - skurrede det en del i mig, da jeg opfattede frihed, som det at være fri for andre - eller fri for noget. Jeg så for mig, hvordan jeg sad på en øde ø eller var fuldstændig alene og ENSOM.

Da jeg dykkede mere ned i det - var det en helt anden betydning det havde.

Jeg ved at jeg oprindelig havde en ukuelig tro på, at alt kunne lade sig gøre. Jeg voksede op på landet og husker at jeg havde en længsel efter legekammerater og var overbevist om, at jeg kunne finde nogen, hvis jeg gik ud og ledte selv (måske ikke så hensigtsmæssigt når jeg var 4 år ;-)) Men jeg havde troen på at ALT kunne lade sig gøre. Jeg elskede eventyr og "Superkarla" og PIPPI, for de bekræftede det jeg allerede vidste - at alt var muligt.

Min flok var dog ikke helt af samme opfattelse - de trak mig i den modsatte retning og fortalte mig alt det "kloge de vidste". "At man skal yde for at kunne nyde", "At træerne ikke vokser ind i himlen" og at "Man må bide tænderne sammen - eller bide ting i sig". Jeg var ikke overbevist, men det blev jeg og begyndte at rette ind efter min flok. De var voksne og kloge og vidste nok bedre.

Faktisk var jeg opmærksom på, at de ikke nød selvom de ydede og de var heller ikke glade eller tilfredse, men det var nu engang sådan min flok var.

Efterhånden som jeg voksede til - bedøvede jeg mig selv mere og mere. Jeg spiste mere end min krop havde brug for. Jeg lod være med at lytte efter min "mavefornemmelse" for det var alligevel nok forkert hvad den mærkede. Jeg ydede mere og mere - (måske for at kunne nå frem til at nyde?)

Jeg blev afhængig af, at tage mig af alle andre, fordi det gav mig en slags anerkendelse og fik mig til at føle mig mere rigtig.

Jeg gjorde mig umage med at være rigtig og at være dygtig, for så oplevede jeg at jeg stadig var en del af flokken.

Efterhånden begyndte min krop at sige fra. Jeg blev overvægtig. Jeg fik migræne og blev igen og igen lagt ned. Min krop forsøgte at få mig i tale. Jeg lyttede - kortvarigt - og fortsatte så med at gøre det samme, som jeg hele tiden havde gjort. Jeg arbejdede hårdt, tog mig af alle andre og undlod at lytte til mig selv.

Jeg blev ikke gladere og bestemt heller ikke mere tilfreds. Jeg opnåede IKKE noget der lignede frihed, men jeg tænkte (bemærk jeg tænkte), at det nok blev bedre - senere. 

Jeg indgik i relationer, hvad enten de var nærende eller tærende - jeg var sikker på, at hvis det ikke fungerede, så var det nok noget jeg skulle justere på. Jeg anstrengte mig lidt mere. Holdt øje med om mine omgivelser var "tilfredse" og gjorde mig rigtig umage for at få andre til at have det godt.

Hvis jeg mærkede efter, følte jeg mig tung og trist, men forestillede mig ikke at det kunne være anderledes. Faktisk så jeg ikke, at der var nogen der havde det anderledes - så jeg vurderede det nok var sådan det var at være menneske. Jeg forsøgte at finde lyspunkter, men følte bare jeg løb hurtigere og hurtigere for at finde dem.

Jeg opsøgte "guruer" og eksperter og spurgte dem til råds. Jeg tog kurser og uddannelser og blev klogere og klogere i mit hoved. I teorien vidste jeg det hele og kunne forklare mig igen og igen. Faktum var bare, at jeg ikke havde det væsentligt bedre. Min krop blev ved med at slå knuder. Ikke super alvorlige knuder, men migræne, for højt blodtryk, ondt i livet m.v.

Jeg forestillede mig stadig, at hvis jeg bare gjorde mig mere umage – uddannede mig mere eller lavede mig om, så ville det blive godt. Jeg tænkte og tænkte. Jeg forsøgte virkelig at regne ud, hvad jeg gjorde galt. Jeg gjorde det samme – med små justeringer og udfaldet blev det samme som altid.

Undervejs er det gået op for mig, at når jeg gør det samme – så sker der det samme, så jeg har måttet vende bøtten på hovedet og gå ud af en anden vej. Det er en noget anderledes vinkel på selvudvikling end den jeg ellers har benyttet. Jeg har erkendt, at jeg i virkeligheden er den der ved bedst, hvad der virker for mig. Jeg har dykket ned i hvad min krop prøver at fortælle – ikke at det altid er lige nemt at forstå :-/ men jeg forsøger og anerkender at jeg når jeg lytter nøje efter, bliver klogere og klogere på hvad der er godt for mig. Jeg mærker hvad jeg føler mig næret af at spise. Der er kontant afregning, når jeg ikke lytter.

Jeg forsøger at slippe min afhængighed af at være pleaser. Jeg bliver stadig snigløbet af mig selv og opdager, at jeg pludselig har forladt mig selv for at gøre andre tilpas. Det er vildt det er så indgroet, men samtidig bliver jeg hurtigere bevidst om, at jeg er landet lige midt i mine gamle mønstre og så kan jeg jo ændre retning igen.

Jeg er opmærksom på, at når jeg konkluderer, at der kun er et facit – så lukker jeg ned for alle de andre muligheder der kunne dukke op. Så når jeg vælger at stille spørgsmål – blive stille og lytte efter, så finder jeg en kærlig vej eller den kærlige vej finder mig.

Min krop belønner mig, når jeg lytter og er stille. Den næres og genopbygges stille og roligt og jeg lærer hver dag noget nyt, som jeg kan tage med mig.

Hvad har det med FRIHED at gøre? Frihed er at kunne vælge hvad der virker. Frihed er at lytte til hvad jeg ved der fungerer for mig – både alene og sammen med andre. Frihed er at vælge hvad der føles let – for mig og dermed også for mine omgivelser.

Så jeg giver i kærlighed mig selv og dig fri til at vælge, hvad vi hver især opfatter som FRIHED <3 <3